Uddrag af årsrapport 2013

Generalforsamlingen har på virksomhedens ordinære generalforsamling den 24. april 2014 godkendt årsrapporten, der har følgende hovedtal:

Hovedtal . 2013 2012
Præmieindtægt for egen regning kr. 26.647.530 26.996.383
Erstatningsudgifter for egen regning kr. 14.031.670 13.440.995
Forsikringsteknisk resultat kr. 5.447.895 6.827.145
Resultat af investeringsvirksomhed kr. 1.324.426 2.652.619
Resultat før skat kr. 6.773.121 9.479.764
Årets resultat kr. 5.082.375 7.121.926

 

Præmieindtægten for egen regning er faldet med t. kr. 349 i forhold til 2012, hvilket hovedsageligt kan henføres til regulering af præmiehensættelser.

Erstatningsudgifterne er øget med t. kr. 591 i forhold til 2012, hvilket hovedsageligt kan henføres til de to store storme i slutningen af 2013.

Resultatet af investeringsvirksomheden er et overskud på t. kr. 1.366 mod t. kr. 2.715 i 2012. Resultatændringen kan henføres til negative kursreguleringer på det finansielle marked som helhed.

Ved udgangen af 2013 androg virksomhedens egenkapital t. kr. 51.745, mens virksomhedens basiskapital androg t. kr. 47.965 svarende til egenkapitalen med fradrag af foreslået udbytte t. kr. 3.780.

Kurs indre værdi af virksomhedens aktier udgør 479,12 mod 472,06 pr. aktie á nom. 50 kr., opgjort som virksomhedens egenkapital divideret med antal aktier i alt.

Den anvendte regnskabspraksis er ændret i forhold til sidste år, idet der ikke længere foretages periodisering af erhvervelsesomkostninger, der tidligere indgik i præmiehensættelser.